Spin the Wheel!

Screenshot fra Spin the Wheel!Det gode gamle lykkehjul. Drej hjulet, gæt et bogstav, gæt ordet og vind spillet. Man kan spille mod venner, facebookvenner og tilfældige modstandere. Spillet går over to runder og den, som på de to runder har samlet flest penge vinder. Til forskel fra det gamle Lykkehjulet i TV, så køber man ikke vokaler, de gættes på samme vis som konsonanterne, og kan derfor være en god indtægtskilde. Nederst i skærmbilledet står der, hvilke bogstaver deltagerne har gættet på og trykker man på den dobbeltrettede pil, kan man se tidligere gættede bogstaver, så man slipper for at gætte på det samme forkerte bogstav flere gange. Vælger man at betale for spillet slipper man af med reklamerne, og samtidig får man også markeret de allerede gættede bogstaver på tastaturet, så man slipper for at sidde og bladre tilbage i de tidligere gæt. En særligt god ting ved dette spil for lettere distræte folk som mig: i flere andre spil taber man automatisk efter 72 timer, men her går der en uges tid før spillet stopper, hvis man glemmer at spille.

Skriv et svar