Monster Mall

Man bygger et butikscenter for monstre. Stille og roligt får man opbygget butikker, som skal fyldes op med varer, så man kan tjene flere penge på at sælge varerne og rydde op efter monstrene, som er nogle små grisebasser, der smider om sig med bananskræller, æbleskrog og coladåser. Efterhånden, som man tjener penge, kan man opgradere sine butikker, elevator og bygge yderligere etager på centret. Dette er endnu et spil i rækken af spil, hvor man skal bygge noget, for bare at bygge mere. I bund og grund minder det mig utrolig meget om Mafia Wars, som jeg spillede for længe siden på Facebook, dog med den forskel at man i Monster Mall ikke skal slås mod andre spillere. Man kan besøge sine venner og tjene lidt penge på at hjælpe dem i deres butikscentre. Der er både mulighed for at spille med sine facebookvenner og tilfældige venner.

Skriv et svar