Graphic app hoax

Facebook Hoax”Jeg vil gerne bede jer om en tjeneste …. Du ved måske ikke, at Facebook har ændret sine retningslinjer for konfiguration igen. Takket være den nye “Graphic app”, kan en hvilken som helst person på Facebook, hvor som helst i verden se vores billeder, vores “Synes godt om” og vores “kommentarer”. I løbet af de næste to uger vil jeg skrive denne meddelelse og jeg beder jer om at gøre følgende og kommentere “Gjort”. De af mine venner, som ikke vil opretholde min information privat, vil blive fjernet fra min liste over venner, fordi jeg vil have at den information jeg deler med jer, mine venner, skal forblive blandt mine venner og ikke være tilgængelig for hele verden. Jeg ønsker at kunne opslå billeder af mine venner og familie, uden at fremmede skal kunne se hvad der sker, når du vælger “Synes godt om” eller “kommentar”.
Desværre kan vi ikke ændre denne konfiguration, fordi Facebook har gjort det sådan.
Så vær så venlig at placere markøren over mit billedet som vises i denne boks (uden at klikke) og et vindue vil åbnes. Nu flytter du markøren til ordet “Venner”, igen uden at klikke og derefter klikke på “Indstillinger”. Fjern hakket på “Begivenheder i livet” og “Kommentarer og Synes godt om”. På denne måde vil min aktivitet med min familie og venner ikke længere blive offentliggjort. Nu kopierer du denne tekst til din egen væg (ikke “dele” det!). Når jeg ser det opslået på din side, vil jeg fjerne mærkningen hos dig……
På forhånd tak…..”

Dette er blot endnu en skræmmekampagne, som folk deler på Facebook uden at tænke sig om. Gør du som din ven i denne status beder dig om, så får du ikke længere vist, deres begivenheder i livet, kommentarer og synes godt om. Hvad er overhovedet formålet med at være venner på Facebook, hvis man ikke kan følge med i disse opslag fra sine venner? Tænk jer nu lidt om, før I tankeløst ændrer indstillinger og deler disse advarsler med alle andre.

Denne Graphic app hoax har cirkuleret på Facebook siden 2012, og her i oktober 2013 ser jeg fortsat facebookvenner, som deler denne hoax. Googler man ordene Graphic app Facebook, får man som det første resultat en afvisning af påstanden i teksten. Mange efterfølgende søgeresulter afviser den også.

Brug gerne siden Hoax Slayer til at tjekke om alle disse advarsler er sande eller blot skræmmekampagner.

Jeg gentager lige. Det eneste de foreslåede ændringer i Facebooks indstillinger resulterer i er: Du og dine venner kan ikke længere se, hvad I hver især foretager jer på Facebook.

 

Skriv et svar